Handelsbetingelser
Leveringsbetingelser
Hos Cuadra Gallery leverer vi dit værk eller kunsttryk gratis. Du får en sms eller mail om, hvornår dit værk eller kunsttryk forventes at blive leveret. Er dit køb et værk, leverer vi det personligt til dit hjem. Er dit køb et kunsttryk, vil det blive leveret med posten. Er du ikke hjemme, modtager du en mail eller seddel i din postkasse om, hvor du kan afhente det.
Leveringsbetingelser for værker
Ved køb af et værk er der 1 til 2 måneders leveringstid, da vi går højt op i bæredygtighed inden for transport, og gerne vil understøtte FN’s verdensmål 7 og 12. Værket befinder sig hos billedkunstneren i det pågældende land indtil det bliver bestilt. Vi bestræber os på ikke at overproducere eller unødigt transportere værker. Vi håber at I vil støtte vores tiltag og se værdien af bæredygtighed inden for transportering af værker. Befinder værket sig i galleriet, vil det blive leveret inden for 31 dage.
Leveringsbetingelser for kunsttryk
Ved køb af kunsttryk kan leveringstiden være op til 31 dage. Vi går højt op i bæredygtighed inden for transport og produktion, og vil gerne understøtte FN’s verdensmål 7 og 12. Vi bestræber os på ikke at overproducere eller unødigt transportere kunsttryk. Vi håber at I vil støtte vores tiltag og se værdien af bæredygtighed inden for transport og produktion af kunsttryk.
Befinder kunsttrykket sig i galleriet, vil det blive leveret inden for 14 dage.
Bæredygtig produktion og transport
Cuadra Gallery understøtter FN’s verdensmål 7 og 12; bæredygtig energi samt ansvarligt forbrug og produktion. Vi minimerer forbruget af naturens ressourcer ved kun at producere kunsttryk efter bestilling. Vi ønsker at efterlade det mindst mulige CO2 aftryk ved transportering af værker og derfor kan der være en leveringstid på 1-2 måneder. Vi bestræber os på hverken at overproducere eller unødigt transportere kunsttryk eller værker.