Cuadra Gallery afgrænser sig til at samarbejde med kommuner samt statslige og private kunstfonde, der vil fremme interkulturel billedkunstdannelse i det offentlige rum. Galleriets kunstprojekter har fokus på at decentralisere kunstoplevelser, der skal nå ud til hele det danske kulturliv, herunder offentlige kulturhuse, biblioteker, kulturinstitutioner, pædagogiske institutioner og uddannelsessteder. Vores projektteam arbejder ud fra kunstforståelser og kritiske perspektiver, der er inspireret af den fænomenologiske og hermeneutiske metode. Vi har en specialiseret forskningsviden inden for projektledelse, kuratering, formidling og interkulturel kunstpædagogik. Derudover har vi erfaring med at arbejde med billedkunstnere, der er bosat i Latinamerika, Afrika og Asien. Når vi samarbejder om et kunstprojekt, koordinerer vi fælles dialoger mellem kunstformidleren, billedkunstneren og målgruppen. Dette muliggør, at forskellige interesser og perspektiver bliver integreret i de kunstoplevelser, vi skaber i fællesskab. Dermed understøtter kunstprojekterne en interkulturel udveksling mellem kunstformidleren, billedkunstneren og målgruppen. Ved at støtte vores kunstprojekter er I med til at fremme nye billedkunstkulturer, interkulturelle billedkunstoplevelser samt etableringen af eksperimenterende kunstnerisk samarbejde.
Vi udvikler innovative kunstprojekter i samarbejde med billedkunstneren, kunstformidleren og målgruppen.